Interview til Ugebrevet EUROPA


EU vil lovgive om stærkere innovation

Europa er ikke innovativt nok – og innovationsstøtte er alt for bureaukratisk. Det konkluderer Europa-Kommissionen, der beder medlemslandene stramme op, og foreslår et lovinitiativ. Innovationsekspert er begejstret. ”Vi har brug for forbedringer,” siger han.

Hvis verden var et klasselokale, ville EU være den dygtige og rige dreng, som ikke altid gider lave sine lektier og derfor risikerer at blive overhalet af de andre i klassen. Groft sagt.

I hvert fald er det en krads kritik af den europæiske innovationsindsats, der ligger bag det nye innovationsudspil, som Europa-Kommissionen netop har lanceret.

I udspillet lover Kommissionen helt konkret, at den inden foråret 2010 vil undersøge muligheden for at foreslå et innovationsmæssigt lovinitiativ, som dækker alle de forhold og betingelser, det er nødvendigt for at skabe et innovativt Europa, der er bæredygtigt og reformvilligt.

Især udtrykker Kommissionen kritik af de europæiske patentforhold (IPR), mulighederne for venturekapital, manglende ensartning af standardiseringsprocesser, den nuværende IKT-infrastruktur og forslår en styrkelse af samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsessektor og forskningsverdenen – den såkaldte videntrekant. Alt sammen forhold, der ikke fungerer optimalt i dag og derfor er med til at svække Europas innovationskraft. ”Det er et rigtig godt udspil, der slår fast, at innovation er et fælleseuropæisk projekt. Der er intet i den, der sårer de enkelte medlemslande, og den adresserer de helt rigtige problemstillinger omkring IPR, standardisering, uddannelse og infrastruktur,” siger Frode Lundsten, innovationsrådgiver og medstifter af den nye VL-gruppe 92, der arbejder for at fremme lederens rolle som innovationskatalysator.

Innovation alle vegne

Siden 2005, hvor Lissabon-partnerskabet for vækst og beskæftigelse blev kickstartet, har der ellers stået innovation alle vegne på den europæiske dagsorden. Medlemslandene og deres regioner blev tilskyndet til at forbedre deres politikker på området og til at gennemføre nationale og regionale innovationsstrategier. Og noget er der selvfølgelig kommet ud af indsatsen. I 2006 lancerede EU en ambitiøs innovationspolitik og vedtog Small Business Act (SBA), der fokuserede på at udvikle Europas små- og mellemstore virksomheder og gøre dem mere innovative.

Gennem det Europæiske Forskningsrum (ERA) har EU lanceret instrumenter, der skal skabe bedre sammenhæng i videntrekanten, f.eks. de såkaldte ERA-net og Joint Technology Initiatives. Desuden har man stablet det Europæiske Institut for Teknologi og Innovation på benene, om end med nogen forsinkelse. Initiativerne har gavnet, og i de seneste par år har langt de fleste af EU’s medlemslande forbedret deres innovation og formået at gøre det såkaldte innovationshul til lande som USA og Japan langt mindre.

Ikke godt nok

Men det er bare ikke godt nok, for hullet er der endnu, fastslog et panel, nedsat af Europa-Kommissionen og bestående af topchefer for globale virksomheder som BASF, Kone og Cisco, så sent som i juni i år.

”Selv om innovation i over ti år har været en central prioritet for EU og sammen med forskning og uddannelse har været katalysator for EU’s mål om at blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi, så har Europa endnu ikke opfyldt sit fulde potentiale, når det gælder innovationsinvesteringer i områder som infrastruktur, viden, kreative miljøer og erhvervsliv,” konkluderede topcheferne.

Topcheferne sagde det ikke, men det gør Kommissionen så: En af grundene til det uopfyldte potentiale er, at den offentlige innovationsstøtte er alt for bureaukratisk. I dag involverer den EU’s syv forskellige Kommissionsudvalg, adskillige styrelser og 20 komiteer med repræsentanter fra alle 27 medlemslande.

Og en nylig undersøgelse på området, der spurgte virksomheder om den offentlige støtte til innovation, konkluderede, at der er et stort skel mellem, hvad virksomheder forventer af innovationsstøtte, og hvad de rent faktisk får. Et stort flertal af virksomheder i undersøgelsen slår fast, at der er brug for hurtigere procedurer, og 75 % forventer, at der bliver lavet mere enkle og klare regler for deltagelse i EU-projekter.

Uheldige patentforhold

Frode Lundsten mener, at især manglen på et fælles og koordineret patentsystem gør, at mange virksomheder ikke tør kaste sig ud i innovationsarbejdet. Det er dyrt at patentere i Europa, fordi man ikke kan nøjes med én ansøgning, men skal ansøge i hvert enkelt land og på det enkelte lands sprog.

”Det altoverskyggende problem i forhold til innovation i EU er, hvordan du sikrer dig rettighederne til den innovation, du finder på. Hvis ikke du kan det, eller hvis det er for dyrt, så giver især de mindre virksomheder op. Og du bruger jo ikke penge på at udvikle noget, du ikke kan beskytte. Så laver man produktforbedringer i stedet, men ingen radikal, nyskabende innovation, hvor væksten ligger. Dér har EU en opgave, og det angriber udspillet heldigvis også,” siger Frode Lundsten.

I udspillet foreslår Kommissionen desuden, at der sættes bedre rammebetingelser op for udvikling af IKT-infrastruktur, der skal sikre åbenhed på tværs af landegrænser i forhold til formidling af ny viden og forskning. Endelig siger Kommissionen, at vi i Europa er nødt til i højere grad at anerkende, at serviceindustrien er en tung spiller i forhold til
at sikre EU’s konkurrencedygtighed, at serviceinnovation har et stort potentiale, og at medlemslandene må investere mere i at støtte forskning og innovation inden for servicesektoren.

”Fire ud af fem af mine kunder taler i dag om serviceinnovation. I dag kan du ikke øge indtjeningen på et produkt markant ved at lave produktforbedringer. Du er nødt til at tjene penge og give værdi til produktet gennem oplevelser, der ligger ved siden af. Det gør bl.a. Lego, som jo ikke kan ændre mere på sin klods, men i stedet opbygger elektroniske universer i forhold til sine serier, som tiltrækker og fastholder nye målgrupper, f.eks. voksne,” forklarer Frode Lundsten, som mener, at serviceinnovation er fremtiden for EU.

Kommissionen skriver i sit udspil: ”Hvis EU skal være et pulserende område for innovation, er vi nødt til at have konstant opmærksomhed på det og arbejde for en bedre udnyttelse af partnerskabet mellem EU og medlemslandene. Det skal ske gennem bedre koordination og på alle niveauer.” – En koordination, som måske fører til, at EU snart får sin første deciderede innovationslov.

Kilde: Ugebrevet EUROPA, 3. september 2009, http://www.ugebrevet-europa.dk